Vi anbefaler - Issvømning

Kom til spændende foredrag med issvømmeren Mette BL Thomsen.

Da jeg tidligere vinterbadede, forsøgte jeg også at svømme og netop få styr på mig selv og min vejrtrækning. Derfor søgte jeg lidt rundt på nettet og faldt over issvømmeren Mette BL Thomsen.

Hun er en sej kvinde, som startede med at vinterbade, men senere begyndte at dyrke issvømning. Hun har deltaget i adskillige stævner rundt om i verden og vundet flere medaljer ved VM stævner i blandt andet Lapland og Sibirien. Tænk, at svømme kongedistancen på 450 meter i iskoldt vand!?

Mettes vision er at udbrede issvømning i Danmark, - som hun mener er en sport der er kommet for at blive!
 
Den 3. november kl. 19-21, gæster Mette Biblioteket og holder et spændende foredrag om, hvordan hun turde blive issvømmer og hvorfor hun frivilligt hopper i et bassin hugget ud af isen.
Det er også et foredrag om at turde kaste sig ud i livet og forfølge sine drømme - Klik her for at købe billet

Mette Thomsen medvirker også i DR serien "Høgh og astronauten", hvor de to værter udfordrer sig selv fysisk og psykisk og bl.a. prøver kræfter med issvømning - klik her for at se udsendelsen

Vil du læse mere? Så kan du læse bogen ”Hop i havet - vinterbadning gør dig sund og glad”, af Susanne Søberg.

Det er en bog, der er let at læse på trods af at den er videnskabelig funderet. Jeg blev meget inspireret og kom virkelig til at savne at vinterbade, da jeg læste den.

En sidste anbefaling fra mig om emnet er TV-Dokumentaren: Træk vejret med DR2.
 
Udsendelsen handler om at lære at trække vejret efter en særlig metode der kaldes Wim Hof (efter ophavsmanden) for dernæst sidde længe i iskoldt vand. 
Det styrker immunforsvaret og kan få kroppens inflammations tal (man har inflammation i kroppen når man er syg) til at falde. 
Det er en meget spændende udsendelse, som viser hvad kroppen er i stand til at klare ved egen kraft. 

Du kan læse om vejrtræknings-metoden i: ”Wim Hof-metoden : aktiver dit potentiale og sæt dig ud over dine begrænsninger” af Wim Hof. 
Jeg er i gang med at læse den, og den er superinteressant! – Bogen kan lånes på Biblioteket og eReolen

Jeg håber ovenstående giver dig lyst til at læse, bade, trække vejret og sidst men ikke mindst komme til foredrag med Issvømmer Mette BL Thomsen www.iceswimmer.com 

Klik her for at købe billet

/Karina

Susanna Søberg: Hop i havet : vinterbadning gør dig sund og glad
  • Bog

Hop i havet : vinterbadning gør dig sund og glad

Af Susanna Søberg (2019)
Guide til vinterbadere. En rejse ind i vinterbadernes univers, der belyser, hvad vinterbadning kan gøre for helbred og psyke
Bog
Wim Hof: Wim Hof-metoden : aktiver dit potentiale og sæt dig ud over dine begrænsninger
  • Bog

Wim Hof-metoden : aktiver dit potentiale og sæt dig ud over dine begrænsninger

Af Wim Hof (2021)
Historien om Wim Hof, også kaldet "Ismanden" og hans metode, der er en kombination af mental-, kulde- og åndedrætstræning. Henvender sig til alle, der interesserer sig for krop og psyke og sund livsstil
Bog
Wim Hof: Wim Hof-metoden : aktiver dit potentiale og sæt dig ud over dine begrænsninger
  • Ebog

Wim Hof-metoden : aktiver dit potentiale og sæt dig ud over dine begrænsninger

Af Wim Hof (2021)
Historien om Wim Hof, også kaldet "Ismanden" og hans metode, der er en kombination af mental-, kulde- og åndedrætstræning. Henvender sig til alle, der interesserer sig for krop og psyke og sund livsstil
Ebog