Gebyrer

Her kan du læse om gebyrer og betaling

Gebyrer for overskridelse af lånetiden:

  Voksne (15-) Børn (0-14 år)
1-7 dage 20 kr. 10 kr.
8-30 dage  100 kr. 50 kr.
31+ dage (regning) 200 kr.  120 kr.

 

Skylder du for gebyrer på over 200 kr., bliver du udelukket fra at låne. Der bliver givet et skriftligt varsel 7 dage før udelukkelsen.

Gebyrer tilskrives som biblioteksloven foreskriver:

  • Materialer, der er lånt samme dag med samme afleveringsfrist og igen afleveres samlet, får ét gebyr.
  • Materialer, der er lånt samme dag med samme afleveringsfrist, men afleveres for sent ad flere gange, får flere gebyrer.
  • Materialer, der er lånt på forskellige datoer og fornyet på samme tidspunkt med samme nye afleveringsfrist, betragtes som havende samme udlånsperiode, og udløser derfor kun ét gebyr ved for sen aflevering.

Beskeder fra biblioteket

Bemærk at det er dit eget ansvar at huske at aflevere til tiden, - det gælder selvom du er tilmeldt tjenesten og ikke har modtaget en påmindelse fra os. Det kan for eksempel ske, hvis din mailudbyder eller biblioteket har tekniske problemer.

Du kan modtage besked på e-mail eller som notifikation i vores app "Biblioteket"

Pr. 1. november 2023 stopper biblioteket med at sende besked/påmindelser pr. SMS, og det er dit eget ansvar at sørge for at evt. e-mail er korrekt.

Erstatninger

Beskadigede eller bortkomne materialer skal erstattes. Prisen for erstatning er normalt nyanskaffelsesværdien med et tillæg til klargøring.

Da bibliotekernes omkostninger i forbindelse med anskaffelse af disk-medier, f.eks. dvd og mp3 er meget store på grund af køb af udlånsrettigheder, skal du være opmærksom på, at genanskaffelsesprisen for disse materialetyper min. er 500 kr. pr. lånt materiale .

Dukker det erstattede materiale op igen, skal du aflevere det. Inden for 1 måned kan du få erstatningsbeløbet tilbage når du afleverer materialet. 

Bemærk materialer skaffet fra andre biblioteker (Fjernlån) refunderes ikke.


Sådan betaler du

Pr. 1/3 2022 overgik biblioteket til et nyt betalingssystem 

Gebyrer, erstatninger mv. blive opkrævet og skal betales via Skanderborg Kommunes betalingssystem ”Mit betalingsoverblik”.

Du kan altså ikke længere betale din eventuelle biblioteksgæld på biblioteket eller via vores digitale services – det kan kun gøres via ”Mit betalingsoverblik”.

Bemærk dog at i en overgangsperiode skal nogle mellemværender betales på biblioteket, og andre skal betales til Skanderborg Kommune via ”Mit Betalingsoverblik”.

Sådan betaler du på hjemmesiden

  1. Log ind på hjemmesiden ved at klikke på "Log in" og skriv dit låner/cpr-nummer og pinkode.
  2. Klik på "Min konto" i toppen af hjemmesiden.
  3. Klik på "Mellemværende" eller "Ubetalte gebyrer". Her kan du vælge det mellemværende du ønsker at betale.
  4. Bemærk her at gebyrer oprettet før den 1/3 2022 kan betales på hjemmesiden - ved nye beløb vil der være link til "Mit betalingsoverblik"

Herunder vises eksempel på to forskelle opkrævninger:

  • Det første er for gebyrer oprettet før den 1/3 2022 og kan betales direkte på hjemmesiden.
  • Det andet er oprettet efter den 28/2 2022 og skal betales via linket til "Mit betalingsoverblik"

Betaling via Mit betalingsoverblik

  • Gå ind på Mit Betalingsoverblik.
  • Log derefter på med dit NemID eller MitID.
  • Betal derefter det du skylder biblioteket.
  • Bemærk. Betalte gebyrer/ erstatninger registreres først i bibliotekssystemet op til 72 timer efter din indbetaling. Derfor kan du opleve at der går noget tid før hjemmesiden samt bibliotekets app registrere din indbetaling.

Hvis du ikke har MitID eller NemID og er fritaget for Digital Post, sender vi et fysisk brev med et girokort til dig.

Betaling af gebyr via app'en

  • Gå til Min side i bundmenuen.
  • Under mellemværender vises de gebyrer og erstatninger, som du skylder.
  • Tryk på knappen “Betal med MobilePay”.
  • Du føres nu over i MobilePay-app’en, og betalingen gennemføres med et swipe.
  • Herefter sendes du tilbage til Biblioteket-app’en og modtager en kvittering på mail, hvis en mail er tilknyttet
  • Bemærk her at gebyrer oprettet efter den 1/3 ikke kan betales i app'en - tryk her på "Betal" og du sendes videre til "Mit betalingsoverblik" hvor gebyret kan betales (sker i browseren)

Hvis du har problemer kan biblioteket kontaktes på biblioteket@skanderborg.dk