Breaking: ”Læsetvang er lort!”

Børn ved, at det er vigtigt at læse, men tvang hjælper ikke på deres læselyst. Og det er vi nødt at tale om og tage alvorligt.

I hele marts måned kan du møde Bibliotekernes børnerettede kampagne Breaking: ”Læsetvang er lort” på biblioteket, eReolen Go og YouTube. Kampagnens formål er at tage børnenes stemmer omkring den pressede læsekultur seriøst og lade børnenes perspektiver blive en del af samtalen. Vi har spurgt over 130 børn mellem 10 og 13 år, hvad der har indflydelse på deres lyst og engagement til at læse. Børnene peger i høj grad på, at tvang pålagt fra deres voksne har en negativ indflydelse på deres læseglæde. Bl.a. i form af 20 minutters daglig læsning og krav til hvilke bøger og formater, der tæller med i den ”rigtige læsning”. 

Vi voksne prøver, det bedste vi kan, men læsetvang uden anden motivation virker ikke – den kommer hvert fald med en masse afledte negative effekter. Vi ved godt, det er svært at ændre læsekulturen, men nu skal vi sammen starte samtalen og være nysgerrige på børnenes perspektiver. 

Se kampagnevideoerne og grin sammen med dit barn!

Se filmene med dit barn via dette link.

Det er ikke altid nemt at starte en samtale med sit barn om læsning. Med videoerne har I et fælles, humoristisk afsæt for at tale om læsning hjemme hos jer. 

Du kan som forælder tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 

•    Er der bøger fra videoerne, som du kender?
•    Er du enige i demonstranten Adrians anbefalinger og holdninger? 
•    Har du selv prøvet af få en dårlig anbefaling eller blevet tvunget til at læse?

Adrian har oplevet en masse gode og mindre gode læsesituationer med sin mor. Genkender I nogle af situationerne hjemme hos jer, og hvad synes dit barn gør læsesituationen ”brandvarm”?

•    Adrians mor sidder på Instagram, imens han skal læse 
•    Adrian spiser lækre snacks, mens han læser 
•    Adrian lytter til lydbøger, mens han tegner
•    Adrian får boganbefalinger fra voksne 
•    Adrian hører musik, mens han læser 
•    Adrians mor læser højt for ham  
•    Adrian læser om aftenen lige inden sengetid 

Lyt til børnene 

Har du brug for hjælp til at skabe positive læsestunder derhjemme? Så kommer her tre børnecitater og konkrete bud på, hvordan vi voksne kan komme børnene i møde og gøre læsestunden til en god oplevelse for både børn og voksne. 

”Min mor køber bare de der De 5-bøger. Det var også dem hun læste, da hun var barn”
Råd 1: Hjælp os med at finde vores yndlingsbøger – ikke jeres 
Børnene siger, at de selv vil bestemme, hvad de læser – og hvordan. Børn skal lære at læse, men det er lige så vigtigt, at de bliver glade for at læse. Tegneserier, lydbøger og faktabøger er også læsning.

“SNACKS! Snacks gør altid de 20 minutter lettere at komme igennem – og mere hyggelige”
Råd 2: Husk hyggen! 
Når børn siger, at snacks hjælper på læselysten, handler det om, hvad snacks gør ved læsesituationen – det forbinder læsningen med fritid og hygge fremfor tvang. Snak med jeres børn om, hvad der skaber hygge for jer.

“Når jeg skal læse, siger min mor, hun er på Aula, men jeg kan se, hun bare tjekker Instagram”
Råd 3: Men I læser jo ikke selv?
Børnene siger, at de ikke kan forstå, hvorfor de skal læse, når mor og far aldrig selv læser. Læser du foran dine børn? Gør det – læs sammen, fortæl dem, hvad du læser og snak om det over aftensmaden. 
 

Anbefalede bøger
GennemseGennemse
  • Bog

Klovn 2

Af Michael Kamp (f. 1974) (2022)
Det er snart tre år siden, Oscar overlevede dræberklovnenes massakre på befolkningen i byen Ullerup. Nu nærmer årsdag...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Verdens 100 vildeste dyr

Af Sebastian Klein (2022)
Beskrivelse af vilde og imponerende dyr fra hele verden. Om deres levesteder og deres vaner. Er de farlige eller har ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

WTF er det? 2 : lad os undersøge det sammen

Af Maria Jarjis (2023)
Maria Jarjis fra YouTube-kanalen "WTF er det?" undersøger flere ting i sin anden bog. Fra det yderste rum t...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Jas & Mika - kærlighed ved første klik

Af Sofie Boysen (2023)
De to youtubere, Jasmin og Mika, møder hinanden under optagelserne til programmet, "Rekordjægerne", og det ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Tegneserie

My hero academia. Bind 1, Izuku Midoriya - oprindelse

Af Kōhei Horikoshi (2022)
Tag med Izuku Midoriya på Hero Academia og få hans baggrundshistorie i denne spændende mangategneserie for børn fra 1...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Tegneserie

Møgmis : hævnen er sød - og stinker af fisk

Af Sophie Souid, Thomas Hjorthaab (2022)
Sivert og hans kat, Møgmis, ligger i evig kamp om skyld og hævn. Kan de inderst inde godt lide hinanden og tolerere h...
Læs mere