"Blå" titler hos eReolen
Der findes over 30.000 titler, der er markeret med blåt e-bogs- eller lydbogsikon. Disse titler tæller ikke med i din normale udlånskvote. Du kan derfor låne disse titler, selvom du eller biblioteket har nået grænsen for udlånskvoten.
Sådan finder du de "Blå titler"
Søgning i eReolens app:
Når du foretager en søgning i eReolens app, kan du indsnævre søgeresultaterne til at vise udelukkende titler, der er 'Ekstra lån.'
Når du har søgt, vælger du "Filtrér", der ligger øverst til venstre over søgeresultaterne.
Under "Filtrér" har du mulighed for at indsnævre via "Vis kun ekstra lån."
Du kan også få en fuld liste over alle de blå titler/ekstra titler ved at vælge søgesiden og kategorien "Blå titler."
Søgning på eReolen.dk
Når du foretager en søgning på eReolen.dk, kan du indsnævre søgeresultaterne til udelukkende at vise titler, der er 'Ekstra lån'.
Dette gør du via facetten 'Ekstra titler' i venstre margin.
'Min side' indeholder øverst en liste over dine lånekvoter på e-bøger og lydbøger. Her kan du komme til en side, der udelukkende viser 'Ekstra lån', via linket 'Se titler, du altid kan låne'.