Baby og barsel

Kom til spændende arrangementer for dig og din baby (0-1 år).

Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med – kun at man har lyst til at lave lidt aktiviteter sammen med sit barn, og være med i et fællesskab med andre forældre på barsel.

Billet kan købes via nedenstående links

Babymassage

På workshoppen vil du blive guidet af Stefanie Vinther, som er uddannet babymassageinstruktør. Du vil lære, at give en helkrops massage af baby, og hvordan du med massage og zoneterapi kan behandle din baby derhjemme for de mest normale ubalancer: overstimulering, forstoppelse, svær søvn, snot og hoste etc.

Tidspunkt: 9.30 – 10.30

Ry: 22. februar
Skanderborg: 29. februar
 

Babyrytmik

Kom og vær med, når musikpædagog, Diana, fra Kulturskolen, kommer på biblioteket og laver babyrytmik med dig og din baby.

Med sang og musik skabes et unikt nærvær mellem dig og dit barn. Diana guider jer gennem kendte og nye sange og aktiviteter med fokus på glæde, nærvær og motorik. Musik skal være rart og noget I er sammen om.

Tidspunkt: 9.30 – 10.15

Hørning: 12. marts
Ry: 13. marts
Skanderborg: 19. marts

Babymotorik

Kom og vær med til en lærerig og hyggelig time, når kiropraktoren Martin fra CP Fysiotreatment giver råd og vejledning til at udvikle dit barns motoriske færdigheder. Du lærer, hvilke fysiske øvelser der er gode til at stimulere motorikken, hvorfor de er gode, og hvordan de kan integreres i lege, så det bliver sjovt for både børn og voksne. 

Tidspunkt: 9.30-10.30

Hørning: 9. april
Ry: 11. april
Skanderborg: 17. april