Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe

Torsdagscafé: BIOHuset og SkulpturBy Galten

Tove Severinsen, bestyrelsesformand i BIOHuset, fortæller.

Ved avisopslag den 8.juni 1943 bekendtgjorde Politimestren i Hasle Herreder, at der var en ledig Biografteaterbevilling i Galten Stationsby.
Installatør Ravn, som er født, 11. februar 1904 ansøgte ved brev om denne bevilling. Efter at bevillingen er opslået ledig, skriver Ravn til Justitsministeriet og anmoder om tilladelse til at vise film i Galten Afholdshotels store sal. Ansøgningen er vedlagt anbefalinger fra sognerådsformanden.

Det er efterhånden mange år siden, og der har siden rullet mange meter film over lærredet.

Kom og hør Tove fortælle hvad der siden er sket og hvordan vi i dag har et driftigt kulturhus drevet af frivillige.
Biografens teknik, hvem vælger hvilke film vi viser, hvad laver man som frivillig, og har film i biografen en fremtid, er emner du kan høre mere om.

Men ikke blot film, BIOHuset har gennem tiden været primus motor til mange store og små kulturbegivenheder og koncerter.
Det kan give anledning til spørgsmålet; Hvad skal vi egentlig med kulturen? Hvad betyder det for vores lokalsamfund og vores fællesskab at vi ex. kan byde på SkulpturBy Galten?

Tove har været med siden 1994, og er stadig aktiv frivillig og bestyrelsesformand for byens kulturhus BIOHuset.

Torsdagscaféerne kræver ikke tilmelding; Man dukker bare op, snupper en kop kaffe eller the og nyder en times tid med fortællinger.