Om dette arrangement

Tid
19:00 - 19:45
Pris
50 kr.
Lokalitet
Sløngelsalen
Målgruppe
Section
Køb billet(ter)

Sara Blædel

Sara Blædel er Danmarks krimidronning nr. 1.

Miniforedrag om "Elins død".

Serien om Louise Rick har siden udgivelsen af første bind i 2004 taget læserne med storm. Nu er Sara Blædel aktuel med 12. bind i serien, når ”Elins død” udkommer den 2. november.

”Elins død” har en helt særlig forbindelse til Skanderborg, da store dele foregår netop her. Vi skal ikke afsløre for meget (ingen plot spoiling!), men vi kan roligt sige, at lokale borgere vil kunne genkende mange lokationer – ikke mindst Kulturhuset.

Om ”Elins død”

En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.

Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.

Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.

"Elins død" er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive.

Foredraget varer cirka 45 minutter og foregår i Sløngelsalen.

Efterfølgende vil der være mulighed for at få signeret bøger.

Bog & Idé Skanderborg sælger bogen til arrangementet.

Foto: Les Kaner

Louise Rick serien: