Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
145 kr.
Lokalitet
Store Sal
Målgruppe
Section
Køb billet(ter)

Foredraget "Hostesaft for sjælen".

Mette Lisby og Maise Njor i samtale om livet, karrieren, kærligheden, valgene, sejrene og tabene.

Der bliver masser af grin og eftertanke, tilbageblik og fremsyn når Mette Lisby og Maise Njor fortæller om deres fælles bog "Hostesaft for sjælen – bund eller resten i håret". 

Det er 22 år siden, at Mette Lisby og Maise Njor arbejdede sammen hver dag. Med den indsigt, som de to har nu, ser de tilbage, men mest frem – der er sket meget på 22 år. Eller er der? Gentager man i virkeligheden sine handlemønstre igen og igen, og er der brug for at ryste posen, som man siger til banko? Og apropos banko: Hvordan sørger man for, at man får fuld plade, inden spillet er slut?

Mette Lisby og Maise Njor står begge midt i grundlæggende beslutninger: Skal Mette flytte tilbage til Danmark fra Los Angeles? Hvordan har hun – og Danmark – forandret sig, siden hun forlod landet for 16 år siden, på højden af sin karriere som populær tv-vært og standupkomiker? Maise har skrevet et par bestsellere, men nu er hun ikke bare “between jobs” og ”between husbands”, men også ”between lives” som det føles, når man siger sit job op, sælger sin lejlighed, pludselig mister sin mor og alligevel skal finde en vej frem. 

Mette Lisby og Maise Njor begyndte at skrive sammen for at opklare, hvad de egentlig har lært om sig selv og livet, i en erkendelse af, at man nogle gange skal se tilbage, inden man kan se frem. De er heldigvis begge udstyret med en ukuelig – omend indimellem ubegrundet – optimisme og en sans for alt det, der gør smerten til at bære og livet værd at grine af.

Maise Njor er journalist og forfatter til bl.a. Michael Laudrups Tænder, C.H.O.K. og Der var engang en mand. Hun har bl.a. arbejdet på Eurowoman, Nordisk Film, Berlingske og Metronome og er for nylig flyttet i et haveforeningshus på Amager. Hun har tre døtre.

Mette Lisby er standupkomiker, forfatter, tv-vært og skuespiller. Hun er gift med tv- og radiovært Jesper Bæhrenz og har de sidste 16 år boet uden for Danmark, først i London og senest 12 år i Los Angeles.  

Mette Lisby og Maise Njor snakker med udgangspunkt i bogen i en times tid. Derefter vil de meget gerne besvare spørgsmål og indgå i dialog med publikum. Til slut der være mulighed for at få signeret bøger. 

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Hostesaft for sjælen : bund eller resten i håret

Af Maise Njor, Mette Lisby (2021)
Hvordan er livet når man ikke kan løbe fra at man er blevet voksen? Blev det som man drømte om, eller opstod der nye ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Avisartikel

Man knokler røven ud af bukserne og bliver reduceret til en røv

Af Maise Njor, Mette Lisby (2019)
Har komik-scenen overhovedet ændret sig, siden hun brød frem igennem for 20 år siden? Egentlig ikke, og det er der en...
Læs mere