Om dette arrangement

Tid
13:50 - 16:45
Pris
Gratis
Målgruppe
Section

Kære dagbog

Kom og gå på opdagelse i udstillingen "Kære dagbog", som er en ny og spændende børnebog.

I et samarbejde mellem børnebogsforfatter og illustrator Anya Winqvist og en gruppe 11 årige piger fra Skanderborg Kommune, er der blevet skabt en komplet børnebog med illustrationer på bare tre dage. Bogen har fået titlen ”Kære Dagbog” og indgår i et 2-årigt udviklingsprojekt ved navn ”Små Stemmer – Store Fortællinger”, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Projektet er et samarbejde mellem udvalgte børnebogsforfattere og illustratorer, Bibliotekerne i Aarhus, Skanderborg og Silkeborg Kommune – og med et hold af observatører bestående af forskere fra Center for Børns Litteratur og Medier. Af øvrige samarbejdspartnere i projektet kan nævnes eReolenGo, Dansk Forfatterforening, Manuskriptskolen for børnefiktion og FilmX Midtjylland.