Anbefaling: Paul af Kirstine K. Høgsbro

den moderne mand er i krise - og det er underholdende at være vidne til

Af Jarl

Hvordan går den moderne mand og har det? Ja hvis du spørger Kirstine K. Høgsbro, så er han i krise! Det udfolder sig heldigvis i en form, så det er en fornøjelse at være tilskuer til og læser af. Det er i hvert fald tilfældet for hovedpersonen - som også har lagt navn til romanen "Paul". Paul er kunstkritiker på et dagblad, i sin bedste alder men da han skriver en kritisk anmeldelse af en kvindelig dansk-koreansk adoptionskritiske udstilling, så er fanden løs. For kan man(d) som hvid, cis-kønnet, heteroseksuel mand tillade sig at være kritisk her? Da Paul så tilmed inviteres til at medvirke i landsækkende tv og her får et  eklatant sammenbrud for åben skærm - ja så er krisen presserende. Han formår så at toppe præstationen ved at løbe ind i en bil, hvad der afstedkommer en hospitalsindlæggelse.  
Da Pauls mor så pludselig dør og - hvad det næsten er værre - søsteren profiterer af moderens død og får succes med en soloudstilling - så er det ikke længere så sjovt at være Paul. Men det er stadig sjovt for læseren. 

Det bliver hele tiden bedre...
Paul gennemgår den ene prøvelse efter den anden - mest fordi han er et fjols.  Høgsbro tegner dog sin hovedkarakter som et sympatisk fjols samtidig med, at han stadig er selvfed, magtfuld, heteroseksuel, midaldrende og hvid. Det er i portrættet af Paul at Høgsbro  formår at kritisere samfundsordenen imens læseren er godt underholdt af Pauls strabadser og det satiriske indblik i en kunstverden, som er helt forrykt, hvis blot halvdelen af Høgsbros beskrivelser kan forankres i sandheden. Og dét er et befriende legitimt mål for en humoristisk kritik. Man(d) kan som læser sagtens få sympati for Høgsbros hovedperson på trods af hans serielle idiotiske adfærd. 

Høgsbro har netop øje for det humoristiske i det groteske.  Hun lader f.eks. Paul bukke under for driften, forføre en yngre kvinde i det atelie, hvor han samtidig har aftalt et kritisk møde med en journalist. Dén scene er både sjov, satirisk og skrevet på en måde så den er svær at fortrænge.  Høgsbro roman er en buket af disse humoresker, men underholdende bundet sammen af historien om hovedpersonens frie fald. I disse scener mærker man tydeligt forfatterens baggrund som dramatiker. 

En jagt på anderkendelse
Romanen er en både absurd og morsom kommentar til kønskrigens rasen. En krig som både rummer komedie og tragedie, men samtidig er forfatteren meget loyal overfor sin (stakkels) mandlige hovedperson, som bare vil anerkendes og elskes.