Anbefaling: Kun til navlen af Linea Maja Ernst

"Kun til navlen" er Linea Maja Ernsts debutroman og den er blevet udråbt i anmeldelserne som et vellykket, nutidigt generationsportræt.  
Vi følger syv (gamle) venner fra den intellektuelle, kreative klasse som fejrer midsommeren i et sommerhus et sted i Jylland. Her er meget på spil -  de kender hinanden, de spejler sig i hinanden, tiltrækkes af hinanden, men har også samtidig travlt med at pisse deres individuelle intellektuelle territorier af.  Og så er de smukke. Ernst har et et sanseligt og velfungerende sprog, som hun flot anvender til at give de enkelte karakterer liv og særpræg.  Ernst beskriver den generation hun selv tilhører, og det gør hun med empati men også med satire og en solid portion selvforelskelse - men hun gør det sprogligt veloplagt, lyrisk og sanseligt. 

Forfatteren har altså placeret en gruppe smukke, selvoptagede, intellektuelle selvreflekterende unge i et sommerhus og tilføjer gode måltider og god vin i rigelige mængder. Man fornemmer klart at forfatteren også kender sine klassikere, uden dog at nå Blixens "Babette" i beskrivelserne. 

En kulørt flok
Det er en kulørt flok (og dén betegnelse afslører nok læseren her som midaldrende, ciskønnet mand) og det giver et god drive til historien. Personerne er: Sylvia, (forfatterens alter ego?), er biseksuel, Charlie - Sylvias lesbiske partner, Esben (forfatter) og Karen (journalist) samt Adam (embedsmand ) og Gry (forsker og ret husmoragtig) er de heteronormative par og hertil kommer historien joker Kvæde som er ungkarl, undervejs i et kønsskifte og med licens til at sige alt det forbudte. 

En klassisk bryllupsintrige med et twist
Plottet er planket fra Shakespeare - og er en bryllupsintrige. Esben og Karen overrasker de øvrige med, at de agter at gifte sig på den  syvende (!) dag i sommerhuset. Det genopliver Sylvias gamle uforløste forelskelse i Esben - and the plot thickens..... 
Sylvias ærkeromantiske og kønsnormative  kærlighed til Esben kommer til at fremstå som en hel eksotisk modsætning til romanens øvrige muntre queer-kaos. Det er en fest med forviklinger og det er både underholdende og til tider spændende. 
Adam er fortællingens klassiske manderolle, har styr på verden og læser The Economist og har kun hån til overs for Virginia Woolf, som Sylvia ellers læser. Han  portrætteres som den attråværdige partner for et par af fortællingens kvinder, men så simpelt er det så heller ikke. Ernst leger med læserens forventninger og overrasker med nye konstellationer.....

Det handler altså om kærlighed i mange konstellationer, men det handler også om sex i sommernatten. Det seksuelle begær styrer, og (næsten) alle fantaserer om (næsten) alle de andre.  Romanen stiller skarpt på normalitetsbegrebet i kærligheden og det fungerer rigtig fint som fortællemotor i historien. 

Spørgsmålet er så hvad Ernst sætter i stedet for det heteronormative liv ? Det giver romanen ikke rigtig svar på. Den fungerer bedst, når forfatteren lader de mere queer-orienterede personer komme til orde.  De har nemlig fortællerens sympati og for romanen til at balancere et (godt) sted mellem satire og sensitivitet. 

Shakespeare i år 2024
Inspirationen fra Shakespeares "Skærsommernatsdrøm"(1600) er tydelig men gamle William er også et rigtig godt udgangspunkt for en spændende historie med nogle farverige personer og forbilledet er Ernst ikke bange for at sætte spørgsmålstegn ved normerne, overraske og skæmte. 

Ernst går ikke i "kun til navlen", men har landet et rigtig flot udspring af en roman, som varmt kan anbefales til sommerlæsning.