Anbefaling: Historien som våben af Morten Lassen

Hvad er Putins rationale bag krigen i Ukraine? Det er et af tidens store spørgsmål, og bogen "Historien som våben" giver en del af svaret

Af Jarl

Rusland har både i Sovjettiden og under zardømmet haft et revisionistisk forhold til sin egen historie. Landets historie er blevet omskrevet og brugt, så den bedst muligt passede ind i det narrativ den herskende magt nu kunne bruge. Sådan er det også i høj grad i dag. Det er én af hovedteserne i Morten Lassens dybt fascinerende og ganske vellykkede bog "Historien som våben". 
Morten Lassens metode bygger på allerede skrevne kilder om Rusland på engelsk, tysk og skandinaviske sprog men når denne metodemæssige overvejelse er deklareret, så lykkes Lassen med en grundig og interessant fremstilling af, hvordan og især hvorfor historien (mis)bruges af Rusland i dag. 

Historien som motivation til mobilisering
Hovedbudskabet er, at historien primært anvendes til at mobilisere russere til krig: I børnehaven, i skolen, i og universitetet undervises der i, at Rusland er et land, som er forudbestemt til at sejre i en evig krig mod det aggressive Vesten. Dermed bliver den aktuelle krig i Ukraine også en skæbnebestemt strid, som den russiske befolkning har en pligt til at bidrage til. Bogen rummer mange dystre eksempler på logikken - der er - som bekendt - også en del nederlag i den russiske /sovjetiske historie - Krimkrigen, Afghanistan eller Sovjetunionens sammenbrud - hvordan kan disse "uheldige" begivenheder have fundet sted? - Jo de skyldes ganske simpelt at den russiske befolkning var svækket og uden sammenhold. 

En anden af bogens teser er, at pga. de mange krige som har fundet sted på russisk jord eller i russiske interessezoner, så er der i politiske og militærstrategiske kredse opstået en ide om, at Rusland behøver bufferzoner.   

Propaganda & historierevision
Bogen er velskrevet i et letforståeligt sprog og kan varmt anbefales med de mange eksempler på, hvordan propagandaen forsøges anvendt til at revidere befolkningens kollektive erindring,    

Det er både dybt fascinerende men også let skræmmende læsning