
- Date
- Tid
- 19:00 - 20:00
Til Online Læsekreds kan du sidde hjemme i din egen sofa og følge med, når vi livestreamer en book-talk via vores Instagram. Du kan også se optagelsen af live-streamingen senere, lige når det passer dig.
Den online læsekreds bliver afholdt over tre omgange, og det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding. Det er muligt at stille spørgsmål og komme med kommentarer undervejs, men du kan også bare være med på en kigger.
Du deltager i live-streamingen via bibliotekets Instagram. Den online læsekreds består af følgende tre book-talks (som du kan deltage i uafhængigt af hinanden):
- Mandag 5. maj klokken 19: Romantasy
- Onsdag 21. maj klokken 19: Litteratur fra Japan og Sydkorea
- Onsdag 4. juni: Moderne Space Opera
Romantasy
Drageryttere, shadow daddies og enemies to lovers – hvis disse begreber vækker genlyd hos dig, kender du sikkert allerede til Romantasy-genren, som inden for de seneste år har taget verden med storm. Hvis ikke, har du noget at glæde dig til!
Vi kommer både omkring Rebecca Yarros’ internationale fænomen "Fourth Wing", den populære ACOTAR-serie og lidt nyere og mindre kendte skud på stammen til denne online læsekreds, hvor litteraturformidler Nete tager jer med ind i et medrivende og underholdende univers af romance og fantasy.