Grønland - i skønlitterært perspektiv
Den grønlandske litteraturhistorie består af en mundtlig tradition, fra tiden før Grønland blev koloniseret og så en moderne europæisk inspireret som udspringer i begyndelsen af 1800 tallet. Grønland har naturligvis også været skønlitterær genstand for danske forfattere med erfaringer, indtryk og meninger om Grønland.
Af Jarl
Skønlitteratur fra og om Grønland kan tilføre debatten nye nuancer, når den f.eks. beretter om de menneskelige konsekvenser politikken og forholdet mellem Danmark og Grønland har og har haft. Det særegne grønlandske landskab danner også dramatisk bagtæppe for en del spændingslitteratur.
Her på siden finder du et udvalg af skønlitteratur relateret til Grønland.
Grønland blev koloniseret fra 1720'erne og det var missionærer, som skabte et grønlandsk skriftsprog og underviste grønlænderne, så de kunne læse de grønlandske bibel- og salmeoversættelser. Det var - stort set - den eneste nedskrevne litteratur, der fandtes på grønlandsk indtil 1861.
Tidsskriftet Atuagagdliutit
Atuagagdliutit (betyder "uddelt læsestof" og kendes i dag som Atuagagdliutit Grønlandsposten) påbegyndtes i 1861 og dette magasin bragte underholdende og oplysende artikler og blev dermed vigtig som læsestof, men blev også dér, hvor den almindelige grønlænder begyndte at udtrykke sig skriftligt.
Kilde: https://lex.dk/Atuagagdliutit_Grønlandsposten
Se et eksempel på tidsskriftet: https://timarit.is/page/3764102#page/n0/mode/2up
Den moderne grønlandske litteratur
Litteraturen i Grønland i begyndelsen af 1900 tallet er i høj grad påvirket af samfundsudviklingen og modernitetens indtog i Grønland. Her begynder en tematisering af samfundsudviklingen men også en refleksion over brydningen med og tabet af noget oprindeligt.
Centralt står de to første grønlandske romaner, Mathias Storchs Sinnattugaq (1914, da. En Grønlænders Drøm, 1915) og Augo Lynges Ukiut 300-nngornerat (1931, da. 300 år efter, 1989). Begge politiske fremtidsromaner, som begge har en vision om Grønlands fremtid bygget på et vesteuropæisk samfundsmønster men med et tydeligt intakt grønlandske særpræg.
Grønland i dansk perspektiv
Langt størstedelen af den skønlitteratur som "handler om Grønland" har en dansk afsender og synsvinkel. Noget af det første af den art var B.S. Ingemanns "Kunnuk og Naja - eller Grønlænderne" (1842)
Hvis man beskæftiger sig med Grønland i dansk perspektiv så er Jørn Riels skrøner umulige at komme udenom. Riel boede i Grønland fra 1953 og 10 år frem og det inspirerede til mange underholdende historier, som han siden udgav som såkaldte skrøner.
Heldigvis udkommer der også en del litteratur skrevet af grønlændere, som ser på verden med en anden optik. Det er f.eks. en forfatter som Nviaq Corneliussen.