Børnearrangementer

Sommerbogen 2024

Skanderborg Kommunes Biblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læse-konkurrence, Sommerbogen 2024.

Af Jarl

Det skal være sjovt at læse. Og du kan læse mange steder og på mange måder - faktisk er læsning også at lytte til en bog. Læs i sengen, lyt i bussen eller noget helt tredje. Du bestemmer helt selv, hverken din skolelærer eller andre voksne.

 

Sommerbogen er for dig der er mellem 6 og 15 år og som elsker at læse. 

Det eneste du skal gøre er at:

  • Gå ned på dit lokale bibliotek.
  • Hente et udfordringsark
  • Læse, eller lytte til, mindst 3 bøger og udfylde med dine anmeldelser
  • Gennemføre mindst 10 af de 30 udfordringer, der er nævnt på arket. Du må gerne blande dem på tværs, f.eks. hvis du læser

    en bog du har fået anbefalet højt for en du godt kan lide med en solhat på - bum! så har du allerede klaret 3 opgaver.

  • Spørg bibliotekaren, hvis du har brug for hjælp eller inspiration til bøger, der passer til udfordringerne.

Når du har gennemført så mange af udfordringerne som muligt, afleverer du arket på biblioteket senest den 24. august, så er du med i den landsdækkende lodtrækning om de tre hovedpræmier, hvor man får lov til at ”tømme” en boghandel på 5 minutter. 

Der vil også blive trukket lod blandt de deltagende børn om en gratis bogpræmie. Dobbelt op på chancen for at vinde!

HUSK at udfylde med navn og kontaktoplysninger, hvis du skulle være så heldig at vinde.

Rigtig god læselyst fra Skanderborg Kommunes Biblioteker