Anbefaling: "Snydt ud af næsen" af Thomas Korsgaard
Thomas Korsgaard er efterhånden en veletableret forfatter og novellesamlingen "Snydt ud af næsen" skriver sig fint ind i hans øvrige socialrealistiske tekster.
Af Jarl
Historierne i Korsgaards nyeste novellesamling foregår, som hans øvrige bøger, i provinsen. Det kan jeg godt lide - det giver en vis genkendelighed men det er også nyt for Korsgaard koncentrerer sig om livet i underklassen. Og det er hårdt, brutalt og beskidt. Og tit stinker det også fælt.
Så vil kendere af Korsgaard måske indvende, om det ikke er samme historie, han allerede har fortalt i de tre fremragende romaner om Tue? Fælles for dem er i hvert fald, at det er børnene, som er i centrum - ofte som ofre for forældrenes manglende evner til at håndtere livet eller også i flere tilfælde decideret misrøgt.
Det er m.a.o. socialrealisme fra den danske underklasse og man mærker som læser, at Korsgaard kan sin metier. Han kender miljøet, men han har også helt styr på sine virkemidler. Sproget er nøgternt, præcist og effekten er hjerteskærende.
Mennesket er alene og ensomt.
Korsgaard skriver en ny socialrealisme, hvor vi nok kan genkende temaet om forarmelse og flinthårde vilkår for børn, men sammenlignet med tidligere tiders socialrealisme - tag f.eks. en Nexø - så øjner Korsgaard intet håb i fællesskabet.
I Korsgaards univers er mennesket overladt til sig selv i kampen for tilværelsen. Lykke-Per er kommet for sent til bussen. Og nu vi har nævnt Pontoppidan, så er novellen "René" tydeligvis en opdateret udgave af Pontoppidans skildring af, hvordan fogeden rømmer en familie i novellen "Naadsensbrød". Korsgaard kender sine klassikere. Det er rigtig godt.
I novellen "Stedets eneste gæster" er vi på kro med parret Oliver og Johannes. Hvad der skulle have været en romantisk udflugt bliver en tour-de-force i et faldefærdigt gæstgiveri med sølvfisk og kagebord kun bestående af æblekage serveret af en sorgramt servitrice.
Underklassen - et portræt
Der er ingen lyspunkter i den beskrivelse af underklassen, som Korsgaard giver i novellerne "Snydt ud af næsen". Staklerne er ude af stand til at tage vare på tilværelsen, den er garneret i spiritus og sejler rundt og ødelægger alt - sig selv, de nærmeste og alle de strejfer på deres vej - og tit er det altså børnene, som drukner undervejs.
"Sat ud". Erik Henningsen, Olie på lærred. 1892