Anbefaling: Berlin Brænder af Tom Buk-Swienty
- historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
Af Jarl

Berlin blev officielt grundlagt i 1237 men efter at have læst Tom Buk-Swientys seneste bog "Berlin Brænder" kan man hævde at Berlins alder er blot 80 år. Det var chefen for de britiske bombestyrker - "Bomber Harris" erklærede mål at tvinge Tyskland til kapitulation ved at tæppebombe de tyske storbyer - herunder især Berlin i perioden 1943-1945
Berlins fald skildret gennem fire personer
Berlin brænder og det i en grad, så borgere og myndighederne er desperate for at opretholde et minimum af normalitet i det tiltagende vanvid i en tysk hovedstad tømt for unge mænd, fødevarer og den jødiske befolkning.
Det er den virkelighed, Tom Buk-Swienty bruger som baggrund for fire centrale personers oplevelser. De danske journalister Paul E. von Stemann og Arild Hvidtfeldt samt de danske diplomater V. Steensen-Leth og F. Holck Colding. Disse fire oplever Berlins fald og nazisternes endelige nederlag under 2. verdenskrig.
Paul Ernst von Stemann
Især Berlingskes excentriske korrespondent Paul Ernst von Stemann, med sønderjysk baggrund og medfødt mistro til alt tysk, er et hit for historien. Han har forfinet kunsten at "skrive mellem linjerne" og omgå værnemagtens nidkære censur, hvormed Berlingske Tidende får en enestående dækning af det 3. riges sammenbrud. Men det er ikke uden omkostninger for de implicerede. De lever billedlig talt med støvlerne på - altid klar til at søge dækning for bombardementerne. Så der er også reportager fra de dybeste beskyttelsesrum under de luksuøse hoteller, som var korrespondenten von Stemanns naturlige revir.
Arild Hvidtfeldt - en pressehistorisk vinkel
Men Buk-Swienty har også fundet historien om Social-Demokratens myreflittige journalist Arild Hvidtfeldt med det akademiske sind og et hemmeligt liv som modstandsbevægelsens mediemand. Han forlader Danmark, kone og børn ved krigens begyndelse og begiver sig dybt ind i krigens inferno, hvor han bor på et lejet værelse, hos en kvinde med gode kontakter i det tyske modstandsmiljø.
Det er ikke kun et stykke dramatisk krigshistorie men også et interessant indblik i de presseetiske vilkår og dilemmaer som korrespondenterne i Nazityskland var underlagt. Hvem kunne man stole på? Hvilke spørgsmål kunne man stille? Hvordan fik man en historie skrevet så den både kunne gå igennem censuren og stadig give et troværdigt og så retvisende billede som muligt af et Tyskland i opløsning.
Vincens Steensen-Leth - en morsom historie midt i det horrible
Det politiske spil skildres gennem diplomaten Vincens Steensen-Leth fra Langeland. Steensen-Leth fungerede i lange perioder i praksis som Danmarks ambassadør. Han er legationsråd og foragter nazismen og selvom hans børn leger med Goebbels børn, så undgår Steensen-Leth bevidst enhver kontakt med Adolf Hitler. Han bliver dog hentet af chauffør en dag for at komme i audiens hos Føreren men bilen et kort øjeblik stopper for rødt lys - stiger han ud og spadserer hjem igen! Det er en underholdende historie som beskriver Steensen-Leth som lidt af en oprører.
Underholdende og oplysende
Buk-Swienty er fremragende til denne metode. Disse mere eller mindre anonyme personer fungerer som troværdige vidner til dette verdenshistoriske dommedagsbrag. Læseren oplever igennem disse personer både førerens taler og summariske henrettelser af kendte systemkritikere.
Sådanne historier er bogen fuld af, og det giver en nuanceret og detaljerig fremstilling, som giver et godt billede af Berlin, der mentalt følte sig på stor afstand af det mere krigsgale Prøjsen.
Denne læser var både godt underholdt og oplyst af "Berlin Brænder" . Bogen er illustreret med en del velvalgte fotos som desværre er blevet koloreret. Det er en smagssag - jeg kan ikke lide det.
Det var selvfølgelig verdenshistorisk, at Berlin blev bombet og langsomt gik til grunde, men om de fire hovedaktører ligefrem skrev verdenshistorie, står ikke soleklart i denne bog. Som læser er man godt underholdt af fortællingen, men jeg ville ikke turde bruge bogen som historisk reference værk.
Bogen placerer sig som et underholdende og oplysende værk om en meget dramatisk periode i 2. verdenskrig. Hvorvidt netop disse udvalgte fire personer skrev verdenshistorie kan - som altid - diskuteres. Det kan Buk-Swientys evne til at skrive underholdende til gengæld ikke. Dét mestrer han, så man som læser kan lugte at "Berlin Brænder"
Tom Buk-Swienty fortæller om "Berlin brænder" i interview med Forfatterweb. Oktober 2024.