Lykke Friis

Tårernes Europa v. Lykke Friis
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 150 DKK
Sted
Skanderborg Kulturhus
I samarbejde med
Skanderborg Debatforum
Adresse

Parkvej 10B
8660 Skanderborg
Danmark

Den 24. februar 2022 er en skelsættende dato for Europa. Ruslands Vladimir Putin gik ind i Ukraine og med ét syntes Europa forandret. Kort sagt: Håbets Europa, der begyndte i 1989 med Berlinmurens fald, var nu blevet afløst af Tårernes Europa med landkrig, krigsforbrydelser og store flygtningestrømme. Selvom Europa er fundamentalt forandret, kom forandringerne imidlertid ikke med et slag. Historien havde for længst gjort comeback, bl.a. med annekteringen af Krim, brexit og valget af Donald Trump. Pointen er imidlertid, at vi i Europa ikke var villige til at se det. I foredraget, som bygger på hendes seneste bøger Tårernes Europa (2022) og en nyrevideret udgave af Håbets Europa (august 2024), trækker Lykke Friis linjerne tilbage til Berlinmurens fejl og hele vej op Putins fuldtonede invasion. Hvor tog vi fejl, hvor står vi i dag, og er der overhovedet noget håb tilbage? Efter 24. februar 2022 har Lykke Friis været fire gange i Ukraine, og i foredraget tager hun derfor også tilhørerne med til Kyiv, Lviv og Butja.

Trods titlen er én af hovedpointerne, at der fortsat er håb. Ligesom i 1989 afhænger det Europa, vi får i høj grad af os selv. Og aldrig siden 1989 har der været en så bred erkendelse af, at demokrati og fred i Europa ikke må tages for givet.

Foredraget er arrangeret af Skanderborg Debatforum