Ændringer i adgangen til Rådhusloftet i Hørning
For at få adgang til Rådhusloftet om aftenen og i weekenden skal du fremadrettet bruge dit sundhedskort eller cpr-nummer. Det kræver, at du er oprettet som låner på biblioteket
Af Steffen G.
Ændringen sker for at nedbringe risikoen for hærværk, og for at brugerne kan føle sig trygge, når de opholder sig på Rådhusloftet om aftenen og i weekenderne. I forbindelse med ændringen bliver der også sat et overvågningskamera op ved indgangen.
Dem, som ikke allerede er registreret som lånere på biblioteket, skal oprettes for at få adgang til Rådhusloftet.
Sådan gør du:
- Du opretter dig som låner på biblioteket i Hørning her: https://www.bibliotek.skanderborg.dk/ny-paa-biblioteket
- Du kan også blive oprettet med hjælp fra en af bibliotekets medarbejdere i bibliotekets betjente åbningstid
Sådan får man herefter adgang til Rådhusloftet:
- Når du kommer til indgangsdøren, scanner du dit sundhedskort eller indtaster dit cpr-nummer efterfulgt af den firecifrede kode, som du laver, når du opretter dig som låner på biblioteket
Rådhusloftets åbningstider på hverdage:
- Kl. 7 – 17: Døren er åben
- Kl. 17 – 23: Døren er lukket: Adgang ved brug af sundhedskort eller cpr-nr. samt kode
Åbningstider i weekenden:
- Kl. 7 – 23: Døren er lukket: Adgang ved brug af sundhedskort eller cpr-nr. samt kode