Fyraftensmøde med din Borgerrådgiver

Borgerrådgiver
Borgerådgiveren er med til at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen.
Borgerrådgiveren er ansat af Byrådet og er en uvildig rådgiver, uafhængig af Skanderborg Kommunes administration.
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Adgang: Gratis
Bibliotek
Galten Bibliotek
Adresse

Torvet 7
8464 Galten
Danmark

Borgerrådgiver Lisa Staugaard kommer for at møde jer borgere og fortæller om hendes funktion i kommunen.

Fyraftensmødet er en introduktion om de muligheder du har som borger. Måske ved du slet ikke der eksisterer en Borgerrådgiver? Efterfølgende kan du bestille tid til et møde, hvis du kan have gavn af en Borgerrådgiver.

Hos Borgerrådgiveren kan du:

Klage over kommunens sagsbehandling, personalets optræden m.v.

Få hjælp til at finde ud af, hvordan du kan gå videre med en konkret sag

Få hjælp, hvis du har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen.

Få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage.

Få hjælp til at komme videre med en klage, hvis du har oplevet diskrimination i kommunen.

Få hjælp til at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikter i en sag.

Komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres.

Vi håber at se så mange som muligt til en god snak og information så vi kan blive klogere på de muligheder man har som borger i Skanderborg Kommune. 

Arrangementet er gratis med tilmelding af hensyn til mængden af kaffe.

Medbringer du din egen kop til arrangementet, gi’r vi kaffen.