Voksenarrangementer

Vandring med litteraturen – Tilbage til rødderne

træ og bog.img
Få en dejlig oplevelse, når vi i selskab med litteraturen vandrer ud i sensommerlandskabet.
Tid
16:30 - 17:45
Pris
Vandring: Gratis
Sted
Art Expo
Adresse

Galleri Art Expo, Søvejen 35
8362 Hørning
Danmark

Der er skrevet meget litteratur om menneskets forhold til naturen. Især træerne er et ofte brugt motiv med deres smukke kroner og levende rodnet, der fremkalder billeder i vores sind.  Gennem oplæsning, små refleksionsøvelser og samtale bliver vi klogere på vores eget forhold til naturen og de forunderlige træer, der er så afgørende for livet på jorden. 

Litteraturformidler Lærke Mejlgaard guider turen, der varer lidt over en time. Undervejs serveres der te og en lille forfriskning. 

Husk praktisk tøj og fodtøj, og medbring gerne en lille pude eller et siddeunderlag.

Arrangementet er en del af Kulturens dag i Skanderborg kommune. I Hørning er biblioteket gået sammen med Art Expo, kulturskolen og kirken omkring et spændende program for både store og små.