GRO - om det forunderlige og helt særlige ved at gro, sammen - og hver for sig

Foto: Søren Meisner
En danseforestilling om at gro og vokse op. For de 0,5 - 5 årige og deres voksne.
Date
Tid
09:30 - 10:10
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Rådhusloftet
Bibliotek
Hørning Bibliotek
Adresse

Rådhuspladsen 1
8362 Hørning
Danmark

I GRO møder vi to søstre, Mette og Liva, som er vokset op sammen. De ligner hinanden, men alligevel er de meget forskellige. Liva elsker musik og Mette elsker dans – og de tager os med på en sanserig oplevelse med dans og sang, der er inspireret af naturen og dens rytme. De undersøger på legende vis det helt særlige ved liv på jorden, nemlig at gro – sammen og hver for sig. 

Vi bliver som publikum guidet ind i en stoflig og organisk scenografi, hvor naturens aftryk omkranser os. De to performere hidkalder os med klokkespil og vinker os helt tæt på, så vi kan finde en plads på de mange stoføer rundt om dem. Vi bliver trukket ind i et drømmende lys- og lydunivers, hvor akustiske meditative lydlandskaber og sange bringer os i en fælles puls. Performerne undersøger på legende vis, hvordan de som søskende vokser sammen og hver for sig, alt imens at lysuniverset får billeder frem af årstidernes rytme og naturens foranderlighed. Forestillingen hylder livets ritualer og rytmer og inviterer både børn og voksne til at sanse og mærke livets små mirakler sammen, i et fælles åndedræt.

Du kan se mere her: tinydancer.dk 

NB: Der spilles to forestillinger lør. d. 25. oktober: kl. 9.30 og igen kl. 11.