Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Daniel flytter fra Jylland til Hellerup. Nu skal han klare sig på en privatskole i et barsk overklassemiljø. Her bliver han nødt til at finde sine grænser for ikke at miste sig selv. For læsesvage unge fra 14 år og voksne

Beskrivelse

Daniel flytter fra Jylland til Hellerup. Daniels far er død, og hans mor har fået et nyt job hos en rig mand. Daniel og hans søster kommer på privatskole. Daniel bliver hurtigt en del af eliten. Han kommer med i en loge, som hedder Lapin Verte. De styrer skolen, og de vil også gerne styre Daniel. Det viser sig, at de vil gøre alt for at bevare magten. Det går op for Daniel at noget er helt galt. Der er blandt andet et mystisk dødsfald, som ingen vil tale om. Han kommer til at svigte sin familie, sin gamle ven og den pige han forelsker sig i. Det bliver vigtigt for Daniel at han finder ud af at sige fra. Der er en QR-kode til en lydbog på første side. Bogen er med halvstor skrift. Der er en liste over bogens personer på de første sider. Lange ord er delt med bindestreg. Bogen har lix 19

Vurdering

Det er en god og spændende historie. Den er af og til meget rå og ubehagelig. Der er både magtspil, seksuelle overgreb, vold og mord. Bogen er ret let at læse

Andre bøger om samme emne

 Udelukket er også en spændende letlæsningsbog for unge og voksne. Der er flere bøger om eleverne på Agathe Kilde, men ikke i let udgave: Smukke dreng og Hjerteblitz