Vi anbefaler: Christina Hesselholdt

I denne uge vil jeg anbefale to bøger af danske Christina Hesselholdt, nemlig ”Vivian” og ”Virginia is for lovers

Begge bøger betegnes som exofiktion, et begreb der dækker over det, at forfatteren digter med udgangspunkt i faktiske personers liv. Det er en litterær tendens, der vinder frem i disse år og som ses som afløser for autofiktionen.

Kendetegnende ved Hesselholdts to bøger er, at de begge fungerer som en samtale mellem eller et kor af flere stemmer. Nogle af stemmerne repræsenterer rigtige personer, mens andre stemmer er opdigtede personer og i begge bøger er der også en fortæller som blander sig i og kommenterer på karakterernes fortælling.

Lad mig understrege at der er tale om fiktion. Bøgerne tager som sagt udgangspunkt i faktiske personer, men handlingsforløb, tankemønstre osv. er Hesselholdts helt egne. I ”Vivian” siger en af karaktererne oven i købet: ”Fortælleren er den egentlige hovedperson”, hvortil fortælleren svarer: ”Det kan jeg kun give dig ret i”. Hesselholdt leger helt tydeligt mellem forholdet mellem fiktion og fakta, sandhed og løgn.

”Vivian” handler om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier, som arbejdede som barnepige i 40 år og efterlod sig omkring 100.000 fotografier.

”Virginia is for lovers” handler om tiden op til mordet på Derek og Nancy Haysom i 1985, et mord som deres datter Elisabeth og hendes kæreste Jens Söring er dømt skyldige for.

Du finder begge bøger på ereolen.

/Josefine

Find bøgerne på eReolen
GennemseGennemse
  • Ebog

Virginia is for lovers : roman

Af Christina Hesselholdt (2019)
På et skelet af virkelighed fortælles historien om det grusomme mord på Derek og Nancy Haysom i Virginia i 1985
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Vivian : roman

Af Christina Hesselholdt (2016)
Biografisk roman om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009). Hun passer rige folks børn og fotograferer...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Vivian : roman

Af Christina Hesselholdt (2017)
Biografisk roman om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009). Hun passer rige folks børn og fotograferer...
Læs mere