Se dine tidligere lån og få anbefalinger

Se tidligere lån

Med seneste opdatering til bibliotekets app, er det nu muligt at se tidligere lån.

Når du har opdateret til den nyeste version af appen og givet tilladelse til opsamling af data, vil dine lån fremover blive samlet på en liste på “Min side”, så du kan se tilbage på dine tidligere læseoplevelser.

Ud fra dine tidligere lån, vil der automatisk blive genereret anbefalinger, som kan ses under værkvisningen. Anbefalingerne er stadig i ’beta’, og der  arbejdes fortsat på at forbedre kvaliteten af disse anbefalinger. 

Bemærk at det kun er muligt at se tidligere lån, oprettet efter den dato du afgav din tilladelse. Det er dog muligt manuelt at tilføje materialer til din lånerhistorik - find materialet i app'en og klik på de tre prikker øverste i højre hjørne. 

Har du ikke prøvet vores app?

App'en har et moderne og indbydende design, og den er nem at bruge.

App’en giver dig adgang til at:

  • Søge og bestille f.eks. bøger, e-bøger, musik, film eller spil
  • Få overblik over dine reserveringer og lån
  • Forny låneperioden for dine lånte materialer, hvis det er muligt
  • Blive inspireret til bibliotekets arrangementer, koncerter, eller kurser
  • Læse nyheder og anbefalinger fra biblioteket
  • Se bibliotekernes åbningstider og adresser
  • Betale gebyrer med MobilePay

Sådan gør du:

  • Hent "Biblioteket" app’en i Google Play eller i Appstore 
  • Når du har hentet app’en, vælger du blot kommune og logger ind med bibliotekslogin