Ny model for lån på Filmstriben

Pointmodellen giver større fleksibilitet og mulighed for at se flere børne- og kortfilm hver måned.

Det betyder, at det bliver lettere at låne flere korte film, da de ikke længere 'koster' et helt lån i lighed med spillefilm. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du vælger selv, hvordan du ønsker at bruge dine point.

I dag har du adgang til 3 lån om måneden som borger i Skanderborg Kommune -  det betyder, at du med den nye ordning har 12 point at se film for.

Filmene bliver som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:

  • Spillefilm og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Se hvordan du låner her: