Nedtælling til demokratidag

02.09.21
AOF, Kulturhuset og Skanderborg Bibliotek arrangerer i fællesskab Demokratidag den 9. oktober. Som optakt tæller vi ned med en række spændende arrangementer.

11.9 Nedtælling til demokratidag: Hotel Democracy inviterer til forsinket Grundlovsfest

Hotel Democracy inviterer til forsinket Grundlovsfest lørdag 11. september kl. 10.00-12.00 på Himmelbjerget.
Årets hovedtaler er Peter A.G., som taler om ”At høre til”. 
Øvrige medvirkende er elever fra Ry Højskole og Frijsenborg Efterskole.

Der kan købes kaffe/the og rundstykker.

Læs mere på www.hoteldemocracy.dk

Hotel Democracy er et samar­bejde mellem Museum Skanderborg, Ry Højskole, Greenways.dk og Skanderborg Kommunes Biblioteker.
Se mere

16.9 Nedtælling til demokratidag: Overvågning og ytringsfrihed
Kom og hør lokalbetjent Kathrine Hackenberger og redaktør Niels Jørgensen fortælle om overvågning og ytringsfrihed i lokalsamfundet.
Se mere

28.9 Nedtælling til demokratidag: Coronademokrati?

Corona er ingen undskyldning for at afskaffe demokratiet. Hvorfor sætter Coronakrisen demokratiet under pres?

Foredrag ved forsker, forfatter og globetrotter Jakob Linaa Jensen

Hvad er det for mekanismer i vores samfund som udfordres ved en ekstraordinær situation som coronakrisen?

Forsker ved Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur Jakob Linaa Jensen giver et kritisk blik på de konsekvenser som coronakrisen hidtil har haft på det danske demokrati. 

Hvorfor var Mink skandalen et afgørende vendepunkt i det danske demokrati og har vi tidligere oplevet noget der ligner? Hvordan har episoden og coronadebatten foldet sig ud i medierne og sociale medier og hvilken betydning har det for demokratiet?

Arrangementetet er en del af nedtællingen til demokratidag den 9. oktober. 

Se mere om arrangementet

6.10 Nedtælling til demokratidag: Kan man blive for gammel til at bestemme selv?
Er der en øvre aldersgrænse for selvbestemmelse?

Med udgangspunkt i sin roman ”Pletfri” fortæller forfatter og pensionerede læge Peter Qvist om det moderne samfunds syn på den ældre generation, og retten til at bestemme over eget liv, herunder også afslutningen på det. Bogen tager fat i, hvordan minoritetsgrupperinger – såsom de ældre – opfattes af samfundet, som står over for selvtægtdilemmaer i mødet med disse grupper.

Arrangementet er en del af nedtællingen til demokratidag den 9. oktober.
Se mere

 

Hvis du vil være godt klædt på til at deltage i arrangementerne, så er der kommet en række interessante bøger om emnet i år:

Materialer