Kender du Gyldendals klassikerserie Skala?

Skala er en serie af oversatte værker, der tidligere har været glemt, misforstået eller dømt ude.

Det er nye klassikere til en ny tid. 

Serien består af indtil videre af 12 bøger og er primært af kvindelige forfattere. 

Bøgerne kan lånes på biblioteket eller klik her for at låne bøgerne hos eReolen

Her kommer to af mine personlige favoritter: 

”Bonjour tristesse” af Francoise Sagan handler om den 17-årige Cécile der tilbringer sommeren ved den franske riviera sammen med sin skødesløse og dameglade far. Cécile indleder en affære med en ung mand, men da en veninde til Céciles afdøde mor dukker op og begynder at blande sig i Céciles opdragelse, lægger den unge pige en plan der får tragiske konsekvenser. 

”Lol V. Steins henførelse” af Marguerite Duras handler om den unge Lola som efter at være blevet forladt af sin forlovede, rejser fra sin hjemby i skam. 10 år senere vender hun tilbage, hvor hun hurtigt bliver viklet ind i et trekantdrama.  

Jeg har læst otte af bøgerne fra Skala-serien og de har alle været store læseoplevelser, som jeg kommer til at vende tilbage til igen.

Nu glæder jeg mig til at dykke ned i de to nyeste udgivelser, nemlig ”Stjernens time” af Clarice Lispector og ”De uadskillelige” af Simone de Beauvoir.

Har du læst nogle af bøgerne fra Skala-serien? 

God fornøjelse 
Josefine / Ry Bibliotek 

Skala-serien
GennemseGennemse
  • Bog

Stjernens time (Ved Tine Lykke Prado)

Af Clarice Lispector (2020)
En forfatter bliver besat af en ung pige på gaden i Rio de Janeiro. Han kredser om hende og forsøger at indfange hend...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Giovannis værelse : roman (Ved Pia Juul)

Af James Baldwin (2019)
Mens hans forlovede, Hella, er på rundrejse i Spanien, forelsker David sig i den italienske bartender, Giovanni. Snar...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Kvinder uden mænd : roman

Af Shahrnūsh Pārsı̄'pūr (2019)
En poetisk fortælling om fem iranske kvinder der lever i det mandsdominerede Teheran i 1950'erne. I deres søgen ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Slæber sig mod Betlehem : essays

Af Joan Didion (2018)
Et portræt af 1960'ernes USA med tidens jagt på stoffer, sex og frihed
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Intet gælder

Af Joan Didion (2018)
Skuespillerinden Maria Wyeth lever et barskt og hårdt liv i Hollywood, og oplever på egen krop og sind hvilken pris m...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

I love Dick : roman

Af Chris Kraus (f. 1955) (2017)
Delvis selvbiografisk roman om den kvindelige kunstner Chris, der forelsker sig i den belæste Dick. Chris er gift med...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Glasklokken : roman (Ved Olga Ravn og Mette Moestrup)

Af Sylvia Plath (2016)
Beretning i jeg-form om en ung piges dybe depressioner og psykiske sammenbrud
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Bonjour tristesse : roman

Af Françoise Sagan (2016)
17-årige Céciles far skal giftes - med sin afdøde kones veninde. For at forhindre ægteskabet iscenesætter Cécile en s...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Håndbog for rengøringskoner : noveller

Af Lucia Berlin (f. 1936) (2016)
Kvindelivet skildres i jeg-form på en underholdende og alment-menneskelig måde. Omverdenen er farverig og ind i melle...
Læs mere