Kulturformidler i barselsvikariat til Hørning Bibliotek

Skanderborg Kommunes Biblioteker søger en initiativrig kulturformidler til vores bibliotek i Hørning. Barselsvikariatet er på 34 timer om ugen og med start den 1. marts.

Brænder du for at stable kulturelle aktiviteter på benene? Har du lyst til at gøre det i samarbejde med dine kollegaer? Og får du energi af at give brugerne den bedste oplevelse ved at gå på biblioteket? Så er du og vi måske et godt match.

Vi forventer, at du har et godt øje for at udvikle og udføre aktiviteter og arrangementer for voksne – med det formål at fortsætte vores udvikling som lokal bylivsgenerator. Arbejdet som kulturformilder kommer til at ske i samarbejde med lokale foreninger, frivillige og i vores tværgående gruppe for voksenarrangementer. Den består af dedikerede kulturformidlere fra kommunens fire biblioteker og vores leder for innovation, Anne Mette Høncke, som du får reference til.

Dine opgaver:

  • Udlånsvagter med biblioteksbetjening og borgerservice af børn og voksne (inkl. lørdage)
  • Udvikle og gennemføre aktiviteter, arrangementer og udstillinger for voksne
  • Samarbejde med lokale foreninger og frivillige
  • Medlem af vores tværgående gruppe for voksenarrangementer
  • Indgå i ad hoc-projekter
  • Deltage i den øvrige drift på biblioteket

Vi forventer:

  • At du er bibliotekar eller har en anden tilsvarende uddannelse og kan omsætte din viden og kompetencer til værdi for brugerne
  • At du er udadvendt og sætter en dyd i at yde brugerne den bedste service
  • At du har gode erfaringer med at udvikle og gennemføre aktiviteter for det voksne publikum
  • At du er god til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • At du er tydelig og klar i din kommunikation og er fortrolig med at kommunikere på sociale medier
  • At du er fleksibel og tager ansvar – både for egne opgaver og for de opgaver, som pludselig opstår

Om os

Bibliotekerne i Skanderborg Kommune er i en rivende udvikling. Vi arbejder målrettet på at udvikle os som lokale samlingssteder for kulturelle aktiviteter, arrangementer, liv, inspiration og fællesskab. Ud over vores fire biblioteker har vi de seneste to år udvidet vores fysiske rammer til også at være ansvarlig for udviklingen og driften af det nybyggede Bybadet i Skanderborg og medborger-/kulturhuset Rådhusloftet på førstesalen over biblioteket i Hørning.

Skanderborg Kommunes Biblioteker består af bibliotekerne i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg – med i alt 26 medarbejdere. Alle fire biblioteker er repræsenteret med en kulturformidler i vores tværgående gruppe for voksenarrangementer.
Vi vægter samarbejde på tværs af de fire biblioteker, faggrupper og områder højt. Du kan derfor forvente, at du får din jævnlige gang på alle fire biblioteker.

Vores organisation skaber grobund for spændende og uforudsigelige opgaver, og i vores arbejde bestræber vi os på at udvikle en kultur, der bygger på værdierne: Vis tillid, skab relationer, del ressourcer og tænk nyt.

Din ansøgning skal indeholde cv, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Derudover ser vi gerne, at din ansøgning også indeholder konkrete og relevante eksempler på dit hidtidige arbejde som kulturformidler.

Har du spørgsmål

Er du velkommen til at ringe til leder for innovation, Anne Mette Høncke på 2130 8752 eller bibliotekschef, Jens-Ole Winther på 2384 1336.

Der er ansøgningsfrist søndag den 29. januar 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 5.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

Klik her for at søge stillingen