Bog-abstinenser? Biblioteket kommer til undsætning

Nu kan du bestille bøger til corona-sikker afhentning på biblioteket.

Bibliotekerne er foreløbigt lukkede til den 6. april (vi kender endnu ikke den præcise dato), men med "Bestil-Ring og Hent" kan du få udleveret dine reserveringer.

Det er nemt og sikkert for både dig og personalet. 

​​​​​​Ring inden afhentning

Ordningen hedder ”Bestil, ring og hent” og er en click & collect-løsning, som det kendes fra butikker og supermarkeder. 

  • Du kan bestille materialer via bibliotekets hjemmeside, app´en, bibliotek.dk eller ved telefonisk henvendelse.
  • Du skal kontakte dit lokale bibliotek på den dag du vil afhente, og aftale udlevering mellem kl. 13 og 17. 
  • Ved afhentning kommer du ikke ind på biblioteket. Udlevering sker uden fysisk kontakt mellem dig og biblioteksmedarbejder

Hvad med aflevering af materialer?

  • Aflevering kan ske kasse/vogn i vindfanget ved bibliotekernes indgang - på hverdage mellem kl. 13-17
  • Aflevering kræver ikke tidsbestilling, men husk mundbind og hold afstand. 
  • Ved aflevering sætter vi dine materialer i karantæne, du kan derfor opleve at der går et par dage før din aflevering bliver registreret. 

Bemærk: Du må gerne vente med at aflevere til vi åbner igen. Der kommer ingen gebyr på materialer som skulle have været afleveret under nedlukningen - bare sørg for at aflevere indenfor 14 dage efter genåbningsdatoen, som formentlig bliver den 6. april (kan måske blive før)

- Vi mærker, at mange at savner biblioteket. Hver uge får vi mange henvendelser fra borgere, som efterspørger bøger og materialer. Vi er glade for, at vi nu kan hjælpe med at stille den værste bog-sult, indtil bibliotekerne forhåbentlig snart kan åbne igen, siger Jens-Ole Winther, bibliotekschef i Skanderborg Kommune. 
 

Mental sundhed

Bibliotekerne er lukkede på grund af corona-restriktionerne, som foreløbig løber frem til den 28. februar. 

De lokale biblioteker har udformet den nye bestillingsordning, som netop er blevet godkendt af kommunens kriseledelse, der er nedsat til at håndtere corona-situationen lokalt.

- Det er vigtigt også at have fokus på den mentale sundhed under corona-krisen. Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man holder sin hjerne i gang ved at lave forskellige aktiviteter f.eks. at læse en bog eller lytte til musik. Her har biblioteket en masse at tilbyde, og det er glædeligt, at borgerne igen får adgang til de fysiske materialer, siger borgmester Frands Fischer, som er formand for kriseledelsen. 

”Bestil, ring og hent” gælder kun bøger og andre biblioteksmaterialer. Der er altså ikke borgerservice på bibliotekerne før genåbning (f.eks. udleveres der ikke batterier eller modtages post til Fælleden).

Du kan bestille bøger til afhentning fra på torsdag den 28. januar på alle kommunens fire biblioteker.