Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
145 kr.
Lokalitet
Sløngelsalen
Målgruppe
Section
Køb billet(ter)

Kvinde kend din historie

Foredrag med Gry Jexen.

I foredraget "Kvinde Kend Din Historie" giver historiker Gry Jexen et indblik i nogle af de vigtigste øjeblikke og personer i den danske kvindehistorie. Ved at kaste et blik bagud, er vi i stand til at forstå nutiden, og skabe den fremtid vi ønsker. 

Gry Jexen har podcasten "Kvinde Kend Din Historie"og en Instagram-profil med samme navn. I foråret 2021 udgav hun bogen "Kvinde Kend Din Historie – spejl dig i fortiden" på Gyldendal. I bogen tager hun et kig på 50 danske kvinder, der har levet i løbet af de sidste 500 år, og hvilken betydning, de har haft for kvinders udvikling i Danmark. Det er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.

I foredraget fortæller Gry Jexen om sit arbejde med at formidle kvinder i historien på instagram, i podcasten og i bogen. Gennem udvalgte neddyk i temaerne fra sin bog, vil hun vise hvorfor det er så vigtigt at vi får skrevet kvinderne ind i vores fælles historie – at skabe ligestilling i historien kalder hun det. Hvorfor er kvinderne overhovedet skrevet ud? Og hvad betyder det helt konkret at få skrevet dem ind i historien? Undervejs vil Gry Jexen komme med eksempler på kvinder fra historien, som har haft stor betydning, og hvis historier er både underholdende og øjenåbnende, men som endnu ikke har fået den plads i historien de fortjener. 

Gry Jexen er uddannet historiker og har arbejdet med historieformidling de sidste seks år. Hun er podcast-vært, forfatter, tv-tilrettelægger, skribent og foredragsholder. Hendes podcast "Kvinde Kend Din Historie" har modtaget Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Kvinde kend din historie : spejl dig i fortiden

Af Gry Jexen (2021)
Danmarkshistorien skitseres med 50 kvindeportrætter. Til alle, der interesserer sig for kvinders underrepræsentation ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Avisartikel

Gry Jexen kæmper for kvinderne: "Historien er skrevet af mænd, om mænd og til mænd"

Af Emma Sennels, Gry Jexen (2021)
I historiefortællingen er kvinder fravalgt og glemt, så historiker Gry Jexen vil sætte fokus på ligestilling og give ...
Læs mere