Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
145 kr.
Lokalitet
Sløngelsalen
Målgruppe
Section
Køb billet(ter)

UDSOLGT Kim Blæsbjerg

Foredrag om romanen "De bedste familier".

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.

Romanen "De bedste familier" (2023) følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe. Og ingeniøren Jørn og hans kone Karin. Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse.

Kim Blæsberg fortæller i foredraget om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin.

Han fortæller også om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.

Kim Blæsbjerg er romanforfatter og en erfaren foredragsholder. Han debuterede i 2002 med kortprosasamlingen "Fælder" og har siden udgivet en række romaner, heriblandt "Rådhusklatreren" (2007), som gav ham gennembruddet til et større publikum, samt "Desertørerne 1-3" (2016-18) der udløste Statens Kunstfonds treårige legat.

Kim Blæsbjerg er uddannet fra Forfatterskolen 1997 og er cand.mag i dansk fra Københavns Universitet 2004. Han bor i København med sin kone og deres to snart voksne børn.

Arrangementet varer cirka 1,5 time og er støttet af Slots - og Kulturstyrelsen

Foto: Lea Meilandt

Materialer

Kim Blæsbjerg: De bedste familier : roman GennemseGennemse
  • Bog

De bedste familier : roman

Af Kim Blæsbjerg (2023)
Et stykke skønlitterært danmarkshistorie fortalt gennem to familier fra Lemvig, begge med tilknytning til fabrikken C...
Læs mere