Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
Section

Country-musikken – nederlagets manual

Med dette foredrag af Stig Nielsen kan man blive klogere på en af grundpillerne i amerikansk musik: country-genren.

Tragedien er et essentielt element i det livssyn, som viser sig i country-musikkens poetiske, kulturelle og sociale kerne. Vi vil bl.a. komme omkring mytologiske og historiske emner som Syndefaldsmyten, den Amerikanske Borgerkrig, Depressionen i 1930’erne, Sydstats-gotik og regionale og nationale traumer.

Med eksempler fra kunstnere som Hank Williams, Mary Gauthier, Johnny Cash, Iris DeMent, Merle Haggard og The Stanley Brothers kommer vi også tæt på centrale country-temaer som ensomhed, arbejdsomhed, fattigdom, fællesskab, frihed, bundethed, længsel, oprør, ansvar, afmagt, humor, misbrug, ubodelige forbrydelser og i sidste ende håbet om forløsning igennem kærlighed og tro.

Vi skal også se på, hvordan country-musikken stemmer overens med Den amerikanske drøm – og på hvorvidt den går på tværs af denne.